Uatoriserede tanker og ideer
Om det at komme ind i en følelse og leve i den:
Det du søger, er allerede inden i dig, ellers ville du ikke kende det og søge det. Og så længe du søger, vil du ikke kunne finde det. For det kan ikke søges, kun opleves. Se en blank vandflade, rør ved den med en fingerspids, og krusningerne vil bevæge dig ind i den verden du drøm.
Ofte vil du analysere et forhold, episoder og det du har oplevet osv. for at opleve en stemning eller en følelse; men i den anden dimension kan du se, hvordan det er uden at analysere. Det du ser her er et billede, dit hjertes billede af hvordan det er. Det er en ny dimension, en ny verden. Ikke den eneste, men en helt ny verden. En verden, en virkelighed, som i homøopatien, hvor bare eftervirkningen af et stofs bevægelser er stoffets verden, og som du kan lade dig gennembølge af. Ikke noget du skaber, men som bare er der og som du kan vælge at leve i.