Al vores frugt og grønt er økologisk eller biodynamisk
( det biodynamiske handelsmærke er Demeter, så vores skilte med
biodynamiske varer vil være forsynet med et D, for Demeter )
Som årene går, er prisen på især økologisk frugt blevet bedre og bedre, og er nu ofte på samme niveau som konventionel dyrket (og samtidig har vi, i Ganefryd, oftest langt bedre priser end supermarkederne på økologisk frugt). Dette skyldes bl.a. at der nu afsættes større mængder af det økologiske, og det giver større effektivitet i alle led, både hos producent, transport og forhandlere. Dette er til glæde og gavn for alle. Vi må bare håbe på, at de små producenter, der oftest var dem der startede den økologiske tankegang, ikke bukker under i konkurrencen med de nye store producenter, der måske mere skeler til omsætning og økonomi end på den bæredygtige tankegang. Nå, nok om det.
Bananer: Nyhed: 19,75 kr/kg Kommer for det meste fra Mellemamerika, oftest Den Dominicanske Republik. Vi har ofte følt, at vi solgte for få bananer, i forhold til al den anden frugt, vi solgte. Især fordi bananer er sådan en dejlig og handy frugt. Så vi besluttede at sænke prisen, for at sætte gang i salget. Fra 26 kr/kg til 19,75 kr/kg. Før solgte vi 1 til 2 kasser pr. uge (18-36 kg), og nu sælger vi mindst 6 kasser (108 kg) pr uge. Så det har været en succes, til glæde for alle.