Noget af dette, der står på denne side vil nok virke som selv-ros, men det er hændelser, som er rare at gemme:

7-6-06:

En tidligere flittig kunde, er flyttet, kommer ud fra butikken og siger: "Der er så meget sjæl i den butik, jeg elsker at komme her".

6-3-06:

I lørdags kommer en kunde ind og spørger på surdej. De får en pakke for vores køkken, 14,75 kr. Så viser hun mig en flaske surdej fra Emmery, som de har givet 30 kr for, og som de synes ser mærkelig ud. Desuden har de købt speltmel derhenne, som var meget dyrere end hos os. Så de gik med bemærkningen, at nu havde vi dem som kunde fremover.

3-3-06:

En kunde fortæller, at hun altid klæser vores nyhedsmail, at de er hyggelige og sjove.

24-5-05:

Det er godt med gode kollegaer: I dag kom Kirsten fra Naturkost forbi og fortalte, at parkeringsvagterne var ved at notere min bil. Et øjeblik efter kom Bodil fra Jordens Frugter. Da jeg var alene i butikken, kunne jeg ikke forlade den, så Bodil tilbød at flytte bilen for mig, og jeg undgik dermed en bøde. 

12-02-05:

Når man sidder og skriver en Nyhedsmail til kunderne, kan man godt synes, at det er noget værre rod man får skrevet, men så kan der komme sådan en mail retur:

"Tak for en dejlig reklame mail med personlighed. Som jo også er det der præger din/jeres butik. Altid en glæde at komme forbi.
Kærligst Birthe ( en sporadisk men fast kunde )."

26-11-04:

En kunde siger, at det er hyggeligt at få Ganefryds kundemail, og nogle kunder snakker  senere om, at de synes det er den hyggeligste helsebutik i byen, og med den rareste betjening. Nu må jeg vist hellere holde med al den ros.

12-11-04:

Der må ikke parkeres foran butikken, men det er nu ofte sådan, at bilen står der alligevel. Bagklappen bliver slået op, så det ser ud som om man liiiiige er igang med noget af- og pålæsning. Men hvis parkeringsvagterne kommer, og man ikke har været ved bilen indenfor de sidste 5-10 minutter, så vanker der er en både. Så vi med butikker hjælper hinanden med at holde øje med parkeringsvagterne. I dag stak Odd fra nabobutikken hovedet ind og råbte: "Parkeringsvagter". Så er det ned fra kontoret under loftet, hen i kassen efter mønter til parkometer og ud til bilen, inden nummmerpladen er blevet tastet ind. Ind i bilen og på jagt efter en parkeringsplads. Men i dag var alt optaget, så jeg måtte lege studerende på Maskinmesterskolen og parkere dér, selv om det selvfølgelig også er "Strengt Forbudt". Det er altså ikke nemt at være bilejer i Klostergade 2. 

30-10-04:

Nogle hændelser er nu rare at glemme: Jeg ville lige ringe til vedkommende i køkkenet, da vi godt kunne bruge lidt flere chokoladeboller denne dag. Jeg ringede mange gange, men ingen tager telefonen. Så pludselig slår det mig, om vedkommende ikke er i New York på studietur ?  Jeg ringer til nogle af de andre, hun er i New York, og ingen anden er sat på køkkenvagten. Ikke så mærkeligt at ingen tager telefonen. Nina er vaks, tager et hurtigt bad, og starter så køkkenet, godt nok 2 timer forsinket. Hun skal så på Uni kl 10, så Mette må tage over i køkkenet, og jeg skal klare butikken alene en fredag, hvor der ellers var en del på kontoret at klare og varer der skulle bestilles. Og så var det endda ikke en fredag d. 13.

4-10-04:

En ældre mand kommer forbi, mens jeg er ved at fylde æbler i en kasse. Han siger: Ham der har den butik må have en god humor, og peger på et skilt i butiksruden, hvor der står: "Her er et lille udvalg af vores tilbudsvarer - vi har skam også varer, der ikke er på tilbud, bl.a. la´ mig nu se ....øh......jaee.....øh.....jo, vores te-sier, de er til normalpris.