Nyheder

 

Efter at vi er begyndt at udsende nyhedsmail hver uge, er interessen for at holde denne side ajour ikke så stor. Eller nærmere lig 0.

SIDEN SKULLE VEL NÆRMERE HEDDE HISTORIE, ELLER GAMLE NYHEDER:

 

18-01-2007: Der kan man bare se, hvad sådan en ombygning kræver af tid. Forrige gang der blev skrevet på denne side i www.ganefryd.dk var 8-6-2005, altså næsten 1 1/2 år siden.

 

Læs om Jurlique - verdens reneste hudpleje - under hudpleje i menuen

Har du særlige spørgsmål om hudpleje - så kom onsdage mellem 11,00 og 16,00, og nogle lørdage, og spørg Anne, vores ekspert i Jurlique, til råds.

 

En verdensnyhed (i Ganefryd):

Ganefryd har fået sine egne Pant-Poser: Stofposer med logo på: Du betaler 10 kr, og hvis du får for mange/vil af med den igen, så betaler vi dig 8 kr retur, de 2 kr du mister = en almindelig plastikpose. Hver gang posen sælges, betaler vi et beløb til Regnskovsgruppen Nepenthes, så 1 kvadratmeter regnskov i Sydamerika reddes og bliver til national-park

 

8-6-2005:

I dag har vi, Steen, Jeppe og Klaus været nede i den gamle Toldbod og hentet reoler til udvidelse af butikken. En af vores kunder fortalte, at han havde fået til opgave at tømme dele af Toldboden for gamle reoler, og spurgte om det var noget for os. Hvor heldig kan man være? 8 kæmpe-store reoler har vi båret ned fra 3. sal og kørt hjem i garagen, hvor de står og venter på at blive fyldt op med økologiske varer. At gå rundt oppe under loftet i den gamle Toldbod har ellers været noget af en oplevelse. Bygget i 1897 med træværk en domkirke værdigt.

30-4:

Så har vi pillet brædder og skilte af den nye butik, og det ser rigtig godt ud. Der er granit-søjler i siderne, og over vinduet har der tidligere været vinduer, ligesom ved Estragon og Ganefryd. Så har vi fået soja-yogurter og tofu-produkterne igen. Og Jeppe har været i køkkenet og lavet Orangefryd; 6,50 og 2 for 11,50 kr.

29-4-05:

Der har været mange inde for at byde på Sex-Bio lysskiltet, lige nu er højeste bud 1000 kr. I Metro-Expres stod der i dag om porno-butikken, at Den Gamle By har været og fotografere den, hvis de på et tidspunkt vil genopføre den.

26-4-05:

Så skulle det være sikkert, Ganefryd bliver større, torsdag d. 5. maj bliver der lavet hul mellem de 2 butikker, men i starten bliver der sat en plade i åbningen. Så må vi se, hvornår der bliver åbnet helt. I dag har Neo-Feng Shui holdet afleveret deres opgave om Ganefryd; hvis du vil se den, ligger den i butikken ved bøgerne.

15-3-05:

Så er der kommet soja-yoghurter, 1/2 liters, og tofu-produkter.

For første gang har vi chokolade fra Vivani med 85 % cacao, det er vist rekord, 100 gr. 19,95 kr. Nabo-butikken er ved at være tømt, idag har vi boret igennem muren, for at se hvor døren skal være. Reception på sammenlægningen af de 2 butikker bliver 28. april.

9-3-05:

Så skulle det være helt sikkert, Ganefryd bliver voksen. Vi har lejet nabo-butikken til venstre for os; søndag d. 13 bliver lavet forbindelse mellem de to butikker. Så nu bliver mere plads til alle, både kunder, varer og os selv. 

Nabo-butikken er jo en porno-butik, Danmarks ældste, og da Danmark var det første land, der frigav pornoen, er den måske også verdens ældste. Det kan der nok komme en god historie ud af, fredag kommer de fra Århus Stiftidende, og i dag har vi haft besøg af museumsinspektør Frandsen fra Den Gamle By, som måske er interesseret i inventar til deres kommende 60´-boligkvarter.

Hjemme i Kasted er Zorro, en simenthaler-kvie kommet i brunst og blevet insimineret, med en simenthaler-tyr, så nu må vi bare vente i 9 måneder og se, hvad der kan komme ud af det. 

3-3-05:

Dags dato: Så har vi båret én palle æblesaft fra Voelkel i kælderen, 80 kasser á 6 flasker, men så skulle der også være til godt en måned. Den gamle fax kunne til sidst kunne sende, men ikke modtage, så vi har i dag købt en ny, der tillige også kan bruges som kopi-maskine og bruger A4-ark i stedet for dyre papir-ruller. Så det er forhåbentligt et fremskridt. Neo Feng Shui-holdet anbefalede, at vi skulle bruge kurve udenfor til varerne; i den ene kurv har vi igen tilbud på chokolade-risvaflerne fra Urtekram til 14,95 kr.

28-2-05:

En dansk undersøgelse, på rotter, viser, at økologiske fødevarer giver bedre immunforsvar, mindre fedtoptagelse og bedre hvile. Læs mere: www.foejo.dk  Vi har haft besøg af et Neo Feng Shui hold, der vil bruge Ganefryd til en opgave. Det bliver spændende at se deres forslag til Ganefryds facade og indretning

4-1-05:

En god ide til en sund snack, både til store og små. Dyp en gulerod i enten tahin, mandel- eller nøddesmør, tag en bid og dyp igen. Du får spist den sunde gulerod,  en sund vegetalsk olier og proteiner. Når du bliver træt af den ene smag, skifter du bare over til en anden. Prøv dig frem. 

15-12-04:

Vi har fået Himalaya-salt-lamper med el-pære. Der er små, 2-3 kg. på til 175 kr., og store på omkring 18 kg. til 499 kr. De giver et dejligt varmt lys, og står på en træ-ring. Du kan se dem i vores vindue.

Så er der havregrynskugler igen, 100 gr. til "gammel" pris, 10 kr.

26-11-04:

Ved en fejl har vi fået en del finger-dukker, en helt masse forskellige dyr og personer, de er meget søde, 12,50 kr. pr. stk. - 2 stk 20,00 kr.

17-11-04:

Vi har fået et parti Omnimini-vitamin- og mineral-piller til børn: Stor størrelse til 109,75, normalpris 124,75 kr. Vi har nok til et par måneder.

16-11-04:

På grøntsags-fronten: Vi er igen begyndt at have vaskede økologiske gulerødder i 1 kg. poser: 8,75 kr. For tiden har vi jordskokker på tilbud: 27,50 kr. pr. kg. Nu de er på tilbud sælger vi nok 4 gange så mange som tidligere. Men de er også virkelig flotte, og store.

Der er tilbud på de flotte økologiske sæber fra Sadosan: 6 forskellige slags, 11,95 kr.

Vi får for tiden æbler fra en økologisk frugt-avler på Mols: Holsteiner Cox-æbler: Det er nok de bedste æbler du kan tænke dig. Det er en ældre æblesort, i familie med Cox Orange. Mange kunder kommer tilbage og roser dem.

18-10-04:

Nyhed: Vi er begyndt at forhandle en serie på 4 forskellige grød-børne-mad (fra Holle). 250 gr: 25,95 kr. De er instant, dvs. at de ikke skal koges først, man tilsætter bare varmt vand, og grøden er klar.

7-10-04:

Molen Arte´s fuldkornskiks 200 gr, før 14,95 kr, fremover 12,95 kr. For at fremme salget af fuldkornskiksene fra Molen Arte har vi sænket prisen fra 14,95 til 12,95 som forsøg.

22-09-2004:

Vi er begyndt at bage et Kanel-Frugt-brød. Det smager så engle synger. 25 kr. må være rørende billigt for sådan en oplevelse. Vi er begyndt at bage vores Tofu-postejer igen. 1 stor bakke 19,75 kr. 

Prøv også vores 2 nye slags humus: Den ene er: Red Hot Chilli Humus., den anden Urte-Humus. Begge 19,75 kr. for 200 gr.

9-09-2004:

I den kommende tid har vi tilbud, og smagsprøver på Urtekrams chokolade-overtrukne risgaletter. 14,95 kr. pr. pakke. De fåes både med mørk og med lys chokolade. Selvfølgelig økologiske.

Så er der godt nyt for dem, der er interesserede i kæmpenatlys-olie. Tidligere solgte vi et produkt, omkring 250 ml. til 149,00 kr, men nu har Urtekram 250 ml., økologisk endda, til 99 kr. Den står på køl øverst i køleskab ved siden af de andre olie-tilskud.

Fra mandag d. 13 september har vi økologiske hasselnødder med skal og haser.

Vi har nu Voelkels 1/2 liter cola som fast vare i Ganefryd. 10,75 kr. plus pant. Ifølge pålidelig kilde (Mette) skulle den være rigtig god.

6-09-2004:

Regnskovsgruppen Nepenthes er med til at miljø-certificere Chiquita-banan-plantager. Som et eksempel nævnes, at for at få miljøcertificeringen skal der være mindst 10 meter fra banan-palmerne til vandløb, for at mindske forureningen med sprøjtegifte, når man sprøjter plantagen MED FLY. Hvor meget hjælper det med 10 meter, når der skal spredes sprøjtegifte ud, fra fly. Og det vil sige, at på de plantager, der ikke er certificerede, må man sprøjte med giftstoffer helt ned til vandløb og floder. Så er det hele nu meget lettere, når man køber økologisk.

28-08-2004:

Så er de endelig her: Økologisk og fair-trade nødde/chokolade-slik fra regnskoven i Equador: 4 forskellige varianter, 19,75 kr. pr. stk. Det er nok bedre at bruge regnskoven på denne måde frem for at rydde den til kødkvæg.

Nødder og chokolade dyrkes og samles af indianer-stammer. Du kan læse mere på projektets hjemmeside www.yachanagourmet.com

Overskuddet fra salget går til opkøb af regnskov til beboerne.

 

Samtidig har vi fået håndknyttede net, der kan bruges som indkøbsnet. De er lavet af palmefibre, og der er brugt omkring 50 timer til et net (læs mere om processen på skilt i butikken). Så prisen på 79,50 kr. pr. net kan man vist ikke sige er for meget. De kan bæres over skulderen, eller som rygsæk.

 

Så har vi fået papir på at vores køkken laver økologiske produkter, brød, boller, humus, kager m.m.  Det har de været hele tiden, men vi har ment, at det var for stort et arbejde at leve op til de regnskabsmæssige kontrol-krav, økologi-kontrollen kræver. Men efter samtaler med levnedsmiddel-kontrollen har vi fundet et system, så det skulle være til at leve med.

 

26-08-2004:

Tomat-pùre på tube. Genialt, og så endda til en god pris. 200 gr. 9,75 kr, og naturligvis økologisk. Eneste minus er navnet. Tomaten-markt. Godtnok er det et tysk produkt, men alligevel. Står ved Tartex bag døren.

 

Tirsdag d. 31. får vi frisk forsyning af soja-yoghurt, 1/2 liters, til 24,75 kr, 2 stk. 47,50 kr. Men det kan ikke passe de skal være så dyre, i Tyskland kan de fås til lige godt 15 kr. De har selvfølgelig en lavere moms, men alligevel. Vi vil prøve at få en bedre pris hos vores leverandør. Tirsdag kommer der også frisk forsyning af tofu-produkter fra Nagel.

 

Så har vi lavet et lille forsøg: Normalt koster 50 gr. økologiske tørrede tomater mellem 15 og 17 kr. Vi køber 10 kg. ad gangen, i løsvægt til vores køkken, til en helt anden pris. Så vi har pakket en del poser med 100 gr., og sælger dem for 15,75 kr. Altså 1/2 pris. Så må vi se om der er interesse for det.

 

En norsk kunde har spurgt på frisk økologisk glutenfrit brød. Hun siger, at man ikke kan få det i Århus, og hvis vi vil bage det, så skal hun nok komme med en god opskrift. Så nu må vi se hvad det bliver til.

 

Vivani-chokolade, der er kåret til Danmarks bedste, er steget til 17,95 kr. pr. 100 grvejledende, men vi sælger den til 16,95 kr. så længe vi kan. der er rigtig mange slags, bl.a. den med pebermynte er helt uovertruffen.

 

Der er masser af frisk økologisk grønkål, sommerfuglelarverne har ikke været så hårde ved dem i år. I poser til 6,95 kr.

 

Det er et helt fantastisk hasselnøddeår i år. Om det er lokalt her i Kasted ved jeg ikke, men der er rigtig mange. Så i år vil vi sælge dem friske, med haser på. De plejer at skulle plukkes ved den tid, havren skal høstes.

 

Vi har været i gang i køkkenet for at lave Orangefryd (økologisk slik) til "Et Århus i kærlighed"s telt på Storetorv i Festugen. Desuden har vores leverandør af Yogi-te, Golden Temple i Holland, doneret en masse te-prøver til arrangementet. Fredag d. 3 september er det jo så, vi alle skal stå med hinanden i hænderne tre minuter i 12, til kl. 12.

 

 

* Så er der køl på vores frugt- og grønt-reol. Det skulle gøre, at vi kan føre et større udvalg, og samtidig medføre mindre spild, og at varerne er friskere og kan holde sig længere. Alt sammen meget godt, men sådan et anlæg bruger strøm, så vores mål om at spare på el/strøm 5 % om året kommer ikke til at holde det første hele år, kølereolen er i funktion. Men det er vores hensigt derpå at fortsætte vores mål at nedbringe el-forbruget med 5 % om året. 

 

Ganefryd, Klostergade 2, 8000 Århus C - tlf: 86 12 54 15 - email: ganefryd@ofir.dk