Dette gør sukker ved dig og din hjerne:

* Sætter gang i en overproduktion af beta-endomorfiner, der er kroppens lykkesignaler, som hjernen frigiver, når du oplever noget dejligt. Overproduktionen gør, at du får sværere og sværere ved at føle den naturlige lykke som foreksempel at se en smuk asolnedgang eller opleve dine børn. Når du holder op med at spise sukker, må du nøjes med de beta-endomorfiner, din hjerne normalt producerer, og det kan i starten give følelsen af, at livet ikke er så dejligt som før, men efterhånden vil du opleve den naturlige lykke som det bedste, og ikke lykken ved at spise sødt.

* Nedsætter mængden af serotonin, som har betydning for din evne til at kontrollere dine impulser. Derfor får du sværere ved at sige nej til fristelser og er mere tilbøjelig til at handle uovervejet, altså sværere ved at styre sit eget liv.

Vinterdepression, er egentlig en lysmangel.

I koglekirtlen, en lille kirtel beliggende ca. midt i hjernen, dannes hormonet serotonin. Serotonin påvirker vores humør, er der meget seretonin, føler vi os glade og friske, er der lidt, trætte og triste. Serotonin omdannes til melatonin, som er et søvnhormon.

Har vi stort indhold af melatonin, er vi trætte og har lettere ved at falde i søvn.

Nu er det sådan, at lys går ind og bremser omdannelsen af serotonin til melatonin. Derved for vi et højere indhold af serotonin, og er derfor mere friske og humørfyldte. Når det er mørkt i vejret, sker omdannelsen fra serotonin til melatonin uhindret, serotoninniveauet falder, og vi bliver trætte og i dårligere humør.

Som kur mod vinterdepression anbefales det at øge lysmængden. Lysstyrken måles i lux. 1 lux er lysstyrken fra et stearinlys på 1 meters afstand. I en stue er der måske 200 til 500 lux. På en klar sommerdag er lysstyrken måske 100 000 lux, og står man i strandkanten, kan lysstyrken være på helt op til 300 000 lux. Så om vinteren, hvor man er meget indenfor i dårligt oplyste rum, er det ikke så sært man kan komme ud for lysmangel, og dermed lavt serotonin-niveau.

For at modvirke vinterdepression skal man altså udsættes for mere lys, og det er straks fra morgenstunden. Ved vinterdepression forskydes søvnrytmen let, det er mørkt om morgenen, man sover mere og kommer sent op. Kuren er, kom tidlige op,  som om sommeren, gerne ved 7-tiden, og få masser af lys med det samme, så melatonin-produktionen falder, hvorved serotoninen hobes op.  Altså tænd lys, sid event. ved vinduet, og sørg for at komme ud, for selvom der ikke er så lyst som om sommeren, er der meget mere lys, end der oftest er indenfor.

Lys-terapi til mild vinterdepression: man kan købe lyslamper og lyspærer, som bruges til vinterdepression, men det anbefales at kontakte sin læge, før man begynder at bruge disse.

Trang til sødt, overvægt, fedme. 

NIDA, det officielle amerikanske organ for misbrugsbekæmpelse, har fundet en forbløffende lighed i hjernens funktioner hos narkomaner og overvægtige. Det kan også virke indlysende, når man ser på, hvor svært det er for mange ikke at spise for meget.

En ting er sikkert her i fedme-debatten: ingen bliver federe, hvis de ikke spiser flere kalorier end de forbruger.

En del af forklaringen ligger i vores gener. Tidligere ernærede mennsket sig som jægere og samlere, og mad var ofte en mangelvare, så når der endelig var mad nok, var det bare med at tage til sig. Men en sådan indstilling, med vore dages overflod af fed mad, er direkte livstruende idag. Nogle kan styre det, andre kan ikke. Og for dem der ikke kan, deres modstandskraft bliver mindre og mindre.

I hjernen har vi alle et belønningssystem: når vi laver noget, der føles rart, spiser, dyrker sex m.m, så frigives signalstoffet dopamin. Dopamin sætter sig på nogle D2-receptorer, der sender nerveimpulser til et belønningscenter i hjernebarken. Det er på den måde, vi oplever vi har det rart. Men dem, der har et misbrug, får færre og færre D2-receptorer, hvilket betyder, at de behøver mere og mere,for at få den rare følelse, uanset om de er afhængige af mad eller narkotika. Det er lige så svært for de overvægtige som narkomaner at slippe ud af fælden.

Fedme og depression er 2 sider af samme sag. Tænk bare på ordet trøstespise. Ved at spise, især kulhydrater, frigives der insulin. Øget insulinmængde øger optagelsen af  tryptofan, der i hjernen omdannes til serotonin, der er vores humørstof ( se emnet depression ).

Depression og stress er blevet en folkesygdom for mange børn. De trøstespiser, depressive børn har et meget større forbrug af junkfood end andre børn, og bliver overvægtige. Undersøgelser har vist, at disse børns liv bliver et psykisk helvede, de har en livskvalitet på samme niveau som børn på kemoterapi mod cancer. Hvem hjælper dem ?

Fedtstoffer contra sukkerstoffer, overvægt/fedme:

Store amerikanske undersøgelser viser, at overvægtige personer, der går på slankekur, har lettere ved at tabe sig og fortsætte med at have en mindre vægt end de startede, hvis de får en større del af deres energiforbrug gennem sunde fedtsstoffer, end hvis de fik den største del af deres energiforbrug gennem sukker. Så hvis en vægtreduktion skal lykkes, er det bedre at nedsætte forbruget af sukker og skifte energiindtaget over til sunde fedtstoffer, dvs. umættede fedtsyrer. Umættede fedtsyrer finder man især i planteolier, mens animalsk fedt især er mættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer har en lang række ulemper i forhold til umættede: mættede fedtstoffer indeholder flere kalorier, gør blodet mere tyktflydende, er ikke så vigtige som kroppens byggestene og kan indeholde tungmetaller, da kroppen bruger de mættede fedtdepoter som affaldsdepoter til bl.a. tungmetaller og giftstoffer.  

Indtagelse af mere sukker end man har behov for, omdannes i kroppen til mættede fedtstoffer