Romaner

 

 

 

 

 

Hvorfor boganmeldelser ? Har det noget med økologi at gøre ? Nej, overhovedet ikke. Men det er sjovt at kunne slå op, hvad man har læst (og måske mindes de bøger man har glemt ?). Og hvorfor så ikke skrive listen over læste bøger her på nettet. Listen bliver ikke væk, man kan komme til at læse den hvor man så end befinder sig i verden, og andre kan måske, eventuelt, få glæde af den.

Antal stjerner: 6 er det højeste, for det helt usædvanlige. Bøgerne er listet i den rækkefølge de er læst, de sidst læste øverst.

De fleste af bøgerne har fine anmeldelser. Det synes jeg selv kan virke lidt utroværdigt, men det skyldes, at de bøger, jeg ikke synes om, hurtigt bliver lagt til side, ikke færdiglæst og derfor heller ikke anmeldt.

 

"Fugle i farver"     Politikkens forlag

 

"Øje for øje"  af Jan Guillou                                                                            

 

"Tilfældets musik"  af Paul Auster                                                                        *****

En anderledes og spændende fortælling af denne super forfatter. Så spændende at den er svær at lægge fra sig. Afslutning er overraskende og pludselig, og det er svært at acceptere at den sidste side er noget.

 

"En amerikaners lidelser"                                                                                    ***1/2

Ikke Siri Hustvedt´s bedste bog. jeg synes det er svært at følge historien, som ikke er nær så god som "Det jeg elskede"....

 

"Det jeg elskede" af Siri Hustvedt                                                   ******

Den første bog jeg har givet 6 stjerner. En fantastisk bog fra New York, medrivende fortælling om 2 pars liv sammen og hver for sig, deres børn og skæbne. Jeg vil mene, det er umuligt ikke at fælde en tåre undervejs. SKAL LÆSES. Gift med Paul Auster, som vel er den bedste nulevende mandlige forfatter.

 

"En vild fårejagt" af Haruki Murakami                                              ****1/2

Endnu en dejlig roman af denne fantastiske japanske forfatter. Dog ikke helt så god som nogle af de mere kendte, især slutningen synes jeg er lidt rodet og uklar.

 

"Manden der døde som en laks" af Mikael Niemi                                 *****

En krimi med indbygget forelskelse mellem storby politi-opdageren og naturmennesket fra det nordligste Sverige. Med en befolkning der er af finsk oprindelse.

 

"ABC" af Ida Jessen                                                                        ****

En roman om en mand, der lever et stille og egentlig godt liv. Hans forelskelse og liv med hende. Men - jeg havde svært ved ikke at blive irriteret over hans måde at håndtere sine konflikter med hende. Derfor lidt ned i stjerner.

 

"En mand kommer til byen" af Ida Jessen                                         *****1/2

En dejlig novelle-samling. Rigtig god, vidunderlig

 

"Det sidste ord" af Michael Conelly                                                     ****1/2

Endnu en spændende krimi med detektiven Harry Bosch. 

 

"Malstrøm" af Michael Conelly                                                             ****1/2

Rigtig spændende krimi med detektiven Harry Bosch, der for til opgave at finde sin gamle makkers morder, og kommer derved ind i jagten på seriemorderen Bob Bacchus.

 

"De grønne skove" af Jane Aamund                                                    ***1/2

En letlæst roman om en ung mands udlængsel og brud med familie og rejse til Argentina. Nemt læst, lidt overfladisk skrevet.

 

"Echo Park" af Michael Connelly                                                           *****

En dygtig skrevet krimi med detektiven Harry Bosch i Los Angeles.

 

"Populærmusikn Vittula" af Mikael Niemi                                             *****

En dreng liv i det nordlige Finland. Traditioner og livsstil i dette yderste område, og den frigørende oplevelse med mødet med ungdommens beat-musik.                                                                

 

"Guds fjende" af Bernard Cornwell                                                       ****1/2

Andet bind om Derfel og Kong Arthur. Arthur, den retfærdige, der kæmper for at holde sin ed om at føre barnekongen Mordred til tronen, skønt hans venner kun ønsker Arthur på tronen. Om Merlin, druiderne, de gamle guder og kræfter, kampen om det magiske guld-kar. Om kærlighed, børn, skæbne, kamp, ed og alt det andet ind i mellem. En flot, sindoprivende bog, man skal kæmpe med at læse i et lidt langsommere tempo.

 

"Vinterkongen" af Bernard Cornwell                                                       ****1/2

Første bind i serien om sagnkongen Kong Arthur. Hovedpersonen Derfels vej fra ung til at blive en af kongens bedste og mest betroede mænd. Og ikke mindst spændingerne mellem den gamle druide-verden, kristendommen og de gamle romerske guder. Som Cornwells øvrige bøger velskrevet, hvor siderne flyver om ørene på en, mens kampene farer hen over nethinden. Uhyggeligt velskrevet.

 

"Sværdsang" af Bernard Cornwell                                                          ****1/2

En bog i serien om den unge Uthred, fødte af vikinger, men edsvoren til at leve og kæmpe blandt kong Alfred den Store´s mænd. En rigtig drenge/mande-roman, hvor mænd ikke kun var mænd, men mægtige kæmper, der nok var bekendt med angsten, men også kendte blodrusens vanvittige kræfter. 

 

"Norwegian wood" af Haruki Murakami                                                    *****1/2

En vidunderlig fortælling om den unge Watanabe liv. Hans søgen efter sig selv og kærligheden. En rigtig god ungdoms-kærligheds-historie - til unge og gamle. Hvis man er forgammel til denne, har man glemt noget vigtigt på sin vej.

 

"Trækopfuglens krønike" af Haruki Marukami                                          *****1/2

Endnu en fortryllende fortælling af den berømte japanske forfatter. Om den hjemmegående forfatters liv, ægteskab, hans kones mystiske forsvinding, og hans møde med mange spændende og mystiske personer i hans stædige venten på hans kones genkomst. Ikke så ringe endda.

  

"Kafka på stranden" af Haruki Murakami                                                  *****1/2

En fantastisk bog af den nok mest berømte japanske forfatter. Om den 15-årige Kafka Tamura og hans liv efter at have løbet hjemmefra. Om de spændende personer han møder, hans forelskelse, liv i den dystre skov og mødet med stilheden og ensomheden. Og den sideløbende fortælling om den enfoldige Nakata, der kan tale med katte. Deres historie væves efterhånden sammen. En roman Murakami var tæt på at få Nobel-prisen for. 

  

"Liv på alle hylder" af Alexander McCall Smith                                           ****

Endnu en roman om Damernes Detektivbureau Nr 1, i Botsvana. Dejlig let og udramatisk bog om det pæne og gentleman-agtige Botsvana. Dejligt at læse om et afrikanske land på dette plan.

 

"Forbandelsens Gård" af Ivo Andric                                                               **

Roman om livet i Istanbuls store fængsel. Om pator Peters rejse og tilfangetagelse og liv her i denne verden, der styres af den besynderlige og Karagöz. Lever slet ikke op til Andrics andre bøger.

  

"Forvist til Bosnien" af Ivo Andric                                                             *****

En lang og tung bog af Nobelpris-forfatteren. Rigtig god roman med masser af dejlige personbeskrivelser. Om livet i Travnik, om den franske og østriske konsuler, deres liv i dette for kristne ugæstfrie, muslimsk styrede Bosnien. Foregår i Napolions tid, og slutter ved dennes nederlag. Absolut en god roman. 

 

"Broen over Drina" af Ivo Andric                                                           *****1/2

En vidunderlig bog fra byen Visegrad, hvor broen over Drina bygges i 1500-tallet. Om byen og menneskene i den, om de forskellige befolkningsgrupper, katolikker, muslimer og jøder, deres egen verden og liv sammen, og de konflikter der stadig lever i dag. Broen der overlever i århundreder og ødelægges i 1. verdenskrig. En skøn bog, der læses langsomt. Ikke ufortjent fik Ivo Andric Nobelprisen for denne roman

  

"Havets katedral" af Ildefonso Falcones.                                                     ****

En spændende og fantasifuld roman fra 1300´tallets Barcelona, der ret detaljeret beskriver livet på den tid i den store selvstændige by Barcelona. Lang og stor roman, der dog også ind i mellem er lidt for trivial-litteraturs-agtig. Men spændende skildring af livet på den tid.

 

"På herrens mark" af Niccoló Ammaniti.                                                    ****1/2

"På Herrens Mark er en tragikomisk skildring af et råt og til tider afstumpet miljø; en roman om kærlighed og venskab, om ensomhed, afmagt og vildfarelse"

 

"Lang vej til Shiloh" af Lionel Davidson.                                                          ***

Spændingsroman fra Israel, om jagten på jødernes 7-armede lysestage, Menorah.

 

"Levianten" af Paul Auster.                                                                             ****

Forfatterens fortælling om sin bedste ven Sachs historie, der endte sit liv som offer for sin egen bombe. Hans liv, med venner og kærester, som ender som Fantomet, der sprænger statuer af Frihedsgudinden i luften.

 

"New York Trilogien" af Paul Auster.                                                                **

3 selvstændige, og dog til dels sammenhængende romaner. I samme genre, og absolut ikke ikke Paul Austers bedste. Om en mand, der betragter sig selv og sine omgivelser. Der lader sig drive med af hændelser, og som har svært ved at styre sit liv i hensigtmæssige retninger. Den kan være langsommelig at komme igennem. Og de 3 romaner har samme tema, det gør den ikke ikke ligefrem nemmere at komme igennem. Lyder det hele ikke lidt negativt ?  

 

"Brooklyn dårskab" af Paul Auster.                                                             *****

En af Austers bedste romaner. Og lys og let. Dejlig livsbekræftende og sjov. Kan varmt anbefales.  

 

"Orakel nat" af Paul Auster.                                                                           ****

Roman om en forfatters liv efter sygdom, hans vandringer rundt i New York. Finder en lille japansk papirhandel, køber en notesblok og derpå begyndende skriverier, og alle de hændelser, der udvikler sig sideløbende med historien på papiret.

 

"Moon Palace" af Paul Auster.                                                                    ******

En fantastisk roman om en ung mands liv og oplevelser. Som studerende, fattigdom, livets som hjemløs i Central Park, redningen, jobbet som hjælper for den eksentriske, næsten dæmoniske Mr. Effing og dennes fantastiske historie. Den unge Marco´s liv og kærlighed, og hvordan hans familieforhold langsomt kommer for dagen og resulterer i en rejse gennem USA for at slutte ved Stillehavet. En helt igennem usandsynlig god historie, et mesterværk.   

 

"Mørk treenighed" af Karin Slaughter.                                                         ****1/2

Virkelig spændende krimi. Gode personskildringer, overraskende og spændende plot. En uskyldig dømt, og afsonet, tidligere fængsels-fange, der hvirvles ind i nye mord, der peger på ham selv. Absolut en af de bedste krimier.

 

"A hand Full of Diamonds" af V. G. C. Norwood                                            ***

Fortsættelse af "Alene i Junglen". Findes ikke på dansk, men kan skaffes hjem via biblioteket fra engelsk bibliotek. Ikke nær så spændende, men en mere "almindelig" bog om oprettelsen af etebleringen af diamant-selskab og produktionen i Guyana.                   

 

"Den gamle sparekasse/ en gadedrengs erindringer" af Kai Bruslund

Livet i provinsbyen Nykøbing Mors i 1940´erne og 1950érne. Om livet først som barn, skoledrengs,senere 4 år på søen med små lastbåde, og senere i lære. En god lille bog, men kun af lokal- eller historisk interesse. Men i så fald også absolut læseværdig.

 

"Mr. Vertigo" af Paul Auster                                                                     *****1/2

En vidunderlig bog om en ung amerikansk dreng, der bliver fundet i byens slum og kommer under vingerne af en slags moderne troldmand, der via års træning gradvis lærer at leviere: at kunne svæve. Først de beskeden tommer, til livet som berømt optrædende i de fineste teatre, og hvordan livet trods alt kan leves langt fra berømmelsens tinde.

                                                                                                           

"Alene i urskoven" af  Victor G. C. Norwood.                                            ****1/2

En usandsynlig, men sandfærdig historie om englænders rejse ind i junglen i Guyana i Sydamerika for at finde hans afdøde kammerats diamantfund i bjergene på grænsen til Brasilien. Hans møde med guldgravere, diamantsøgere, de sidste vilde indianere og junglens vilde dyr og planter. Er du mellem 1,5 og 108 år, er til rejsebeskrivelser og dramatik, er her en hæsblæsende, fantastisk beretning fra den sydamerikanske jungle.

                                                                                                          

"Hyænernes år" af Brad Geagley.                                                                ***1/2 

En historisk fortælling fra oldtid Ægypten. Om et mord på en ægyptisk præstinde fra Sandhedens sted, gravarbejdernes landsby i Øst-Theben. Hovedpersonen, der får til opgave at opklare mordet, kommer til at bo i landsbyen og inddrages i en magtkamp om den ægyptiske krone.

                                                                                                           

"Ind i vildmarken" af Jon Krakauer.                                                              **** 

En fin bog om en ung mand, der vender sin familie og de "normale" amerikanske normer ryggen, og rejser rundt i Amerika og Mexico for at ende i Alaska, hvor han ønsker at udleve den ultimative drøm om at stå på egne ben i den rene natur.

                                                                                                              

 

"Yacoubians hus" af Alaa Al-Aswany.                                                         ****1/2

En fortælling om livet og menneskene i et ægyptisk hus med rødder i tiden før revolutionen og hvordan diktaturet fremavler den muslimske fundamentalisme. En vidunderlig bog om menneskene og deres konflikter og drømme, og sammenstød med det konfliktfyldte samfund.

                                                                                                           

"Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson                                              *****1/2 

  

"Pigen der legede med ilden" af Stieg Larsson                                            *****

  

"Luftkastellet der blev sprængt" af Stieg Larsson                                      *****

En fantastisk godt skrevet krimi-serie fra en svensk finans-slægt og -verden. Et godt makker-par der er gennemgående i alle 3 bøger, der bare skal læses. Den bedste krimi-serie til dato.              

                                                                                                           

"Damernes detektivbureau nr. 1" af Alexander McCall Smith.                          **** 

  

"Giraffens tårer" af Alexander McCall Smith.                                                     **** 

  

"Moral for smukke kvinder" af Alexander McCall Smith.                                  **** 

  

"Kalahari kursus i maskinskrivning for mænd" af Alexander McCall Smith.     **** 

En serie af bøger om Damernes detektivbureau nr. 1, små og store forbrydelser der opklares u-dramatisk og med kløgt og finfølelse. Om livet som det leves i dette forholdsvis fredelige afrikanske land Botswana, om dets historiske fredlige moralske livssyn, der ikke altid lever videre i bedste velgående. En dejlig fredsommelig serie.

                                                                                                                               

"Det sidste kongerige" af Bernard Cornwell.                                             ****1/2

En dejlig frisk bog om vinkingetidens England. Om en dreng og senere mands færden i spændingerne mellem de danske vikinger og den engelske befolkning.           (Sept. 2007)

 

"Vi de druknede" af Carsten Jensen.                                                         ******

Ikke mindre end en fantastisk bog om flere generationer af søfolk fra Marstal  Årets bedste bog indtil dato.                                                                                           (Aug 2007)

 

"Forføreren" af svenske Jan Kjærstad.                                                        *****

Om en svensk TV-mands liv og drømme, om hans projekt med at skabe en  TV-serie om berømte nordmænd og det at turde at tænke stort og fantasifuldt.En rigtig spændende og dybsindig bog om jante-Norge og éneren.                                                   (Aug 2007).

 

"Flagermusmanden"                                                                                ****1/2

  

"Kakerlakkerne"                                                                                     ****1/2

  

"Rødhals"                                                                                                 ****1/2

  

"Sorgenfri"                                                                                               ****1/2

  

"Marekors"                                                                                              ****1/2

  

"Frelseren"                                                                                               ****1/2

Alle skrevet af den norske forfatter Jo Nesbø. En serie om den anderledes opdager Harry Hole. En rigtig god krimi-serie. 2007.

                                                                                                                     

"Ulvenes rige" af Jean-Christophe Grangé                              ****1/2                             

Fransk krimi om en kvinde, der uvidende om det, er udsat for en total ansigts forvandlende operation, hendes kamp for at forstå og finde forklaringen derpå, sat politiet opklaring af en række kvindemord i det tyrkiske kvarter i Paris.  Juli 2007

                                                                                                                      

"Ewa Morenos sag" af Håkan Nesser, gedigen krimi                                     ****+1/2

 

"Det grovmaskede net" af Håkan Nesser, gedigen krimi                               ****+1/2

  

"Kommisæren og tavsheden" af Håkan Nesser, gedigen krimi                      ****+1/2

  

"Eddies dreng" af William Kowalski                                                               ***** +1/2*Roman fra det nordlige USA. Om en dreng i sin slægts store, gamle bolig, alene med sin bedstefar, ude på landet nær Eric-søen. Om hans slægsts historier, om opvækst, et kortere ophold hos en plejefamilie, hans ungdoms kærlighed og seksuelle modning. En stor flot roman, absolut anbefalelsesværdig. 

 

"Kim Novak badede aldrig ved Genezerath" af Haakon Nesser               *****

Rigtig god roman om den sommer, hvor en dreng bliver voksen. Om en svensk sommer ved en sø med ven, bror og dennes smukke kæreste. Og en rigtig god slutning

 

"Carambole" af Haakon Hesser                                                                          ****

Krimi, fra Holland. Bestemt ikke den bedste han har skrevet, men Ok. Især slutningen er god. Rart endelig ikke at skulle give alle 5 stjerner eller der omkring.

 

"Røde hund" af Louis de Berniéres                                                                    *****

Sandfærdig fortælling om en elsket, omstrejfende hund i Australien 

  

"Fugle uden vinger" af Louis de Berniéres                                              *****   + 1/2

En fantastisk god roman fra en lille by i Tyrkiet. Om livets mangfoldighed og brogede blanding af muslimer og kristne og mange folkeslag. Om det osmaniske riges sammenbrud, krigene omkring 1. verdenskrig og det moderne Tyrkiets opståen. Om hvordan nationernes konflikter splitter landsbyens beboere, og ender med en "ren" tyrkisk landby, mindre broget, mere åndelig fattig. En fantastisk læseværdig bog, der udover at fungerere som spændende roman også fortæller en spændende del af historien fra denne del af verden. Jeg ville gerne give den 6 stjerner, men vil gemme dem til den eneste ene.                 

 

"Den som vandrer i natten" af Marianne Fredriksson

 

"Spurvenes sky" af Takashi  Matsuoka.                                             *****                                                                                                                                                                                      

Roman fra 1800-tallets Japan . En fasinerende roman, der beskriver den herskende moral og livsanskuelse i det gamle Japan, der sættes i relief af Vestens erobringslyst. Den er skrevet af en japaner, der gør, at man ofte føler sig overrasket, og handlingen er uforudsigelig. Den viser især Samurai- og klan-livet, der ofte var frygtelig voldeligt og brutalt, men også Geishaérnes verden beskrives. Husk at se kortet bag i bogen. Kan varmt anbefales. 

 

Ganefryd, Klostergade 2, 8000 Århus C - tlf: 86 12 54 15 - email: ganefryd@ofir.dk